Trænger I til en pause fra hverdagens stress og jag? Så skal I prøve floating. Her får et mulighed for at nyde et øjeblik, hvor I bare kan slappe af og fokusere på at have en god oplevelse sammen. Floating er en fantastisk oplevelse, både for par, venner, veninder, familiemedlemmer eller hvem der nu kunne tænke sig at prøve det.
I dette indlæg kigger vi lidt nærmere på floating og fortæller om hvad det egentlig går ud på. Wellnessformen har faktisk rødder, der går langt tilbage i tiden, men er alligevel relativt ny i Danmark. Vi vil også se nærmere på hvilke floating tilbud I kan prøve herhjemme i Danmark.
Hvad er floating?
Først skal vi lige have slået fast hvad floating egentlig er og hvad det går ud på. Helt generelt så handler floating, i ordets forstand, om at flyde. Man flyder i en floatingtank eller i et floatingbassin. En floatingtank er for én person, hvorimod et floatingbassin ofte rummer plads til to personer.
Det er en wellness- og terapiform, som stammer fra USA og blev opfundet helt tilbage i 1950erne. Den er dog først for alvor blevet populær i de senere år, hvor den har vundet frem både som wellnessform, men også som en restitutionsmetode for f.eks. elitesportsfolk.
Hele idéen bag floating kaldes ‘sensory depriviation therapy’. Denne form for terapi minder lidt om meditation. Det handler om at udelukke så mange eksterne sanseindtryk og stimuli som muligt. På den måde kan man nemlig skabe den optimale form for ro og afslapning.
Man flyder i vand som er tilsat en stor mængde Epsom-salt. Det høje saltindhold gør at man helt naturligt flyder og føler sig vægtløs. Netop vægtløsheden er første skridt mod afslapning og mindfullness. Den får dig til at slappe af og kombineres med at man udelukker stimuli fra lyd og lys. På denne måde kan man koble helt fra og bare fokusere på roen, der opstår når man flyder i vandet.
Floating tilbud i Danmark
Der er masser af muligheder for at prøve floating i Danmark. Der er desuden både oplevelser for en og to personer, så det er en oplagt mulighed for jer, der gerne vil dele en hyggelig oplevelse sammen.
Vi har samlet nogle af de bedste tilbud på floating her på Deleoplevelser.dk. Dem finder du i oversigten nedenfor. Der er oplevelser både i København og i Århus, så der er muligheder uanset om man bør i Jylland eller på Sjælland.